Handelsbetingelser

HJEMMESIDENS EJER

Webshoppen ejes af:
Humør Møbler
CVR.nr.: 40729569
Hovvejen 4 7323 Give, Givskud
+45 20696740
Humormobler@hotmail.com


AFTALEINDGÅELSE

Vores online butik er åben døgnet rundt, så du kan altid handle hos os. Visse dele af hjemmesiden kan dog være utilgængelige i korte perioder på grund af vedligeholdelse.

Alle priser hos Humør møbler er angivet i danske kroner og inkluderer moms og afgifter. Priserne på www.humoermoebler.dk opdateres løbende og kan ændres uden varsel. Dog vil allerede indgåede aftaler baseret på tidligere priser blive respekteret, hvis du har modtaget en ordrebekræftelse.

Vi forbeholder os retten til at annullere en ordre og informere dig, hvis en pris er åbenlys forkert eller at varen ikke er tilgængelig.

Når du placerer en ordre på vores hjemmeside, vil du automatisk modtage en ordrebekræftelse via e-mail, hvilket markerer indgåelsen af en bindende aftale.


BETALING

På Humør Møbler kan der betales med følgende betalingsmetoder:

  • Betalingskort- Dankort, Visa-Dankort og MasterCard.
  • MobilePay- læs mere:https://www.mobilepay.dk/hjaelp/betingelser
  • Gavebevis- Beviset skal være udstedt af Humør Møbler og kan ikke ombyttes til kontanter eller tages retur.


LEVERING

Vi garanterer hurtig levering af lagervarer med standardlevering inden for 1-3 hverdage. Ordrer placeret efter kl. 11:00 om fredagen samt i weekenden og på helligdage bliver normalt behandlet den følgende hverdag. Bestillingsvarer kan have længere leveringstider, og du vil modtage specifik information efter bestillingen. Bemærk, at forsendelser til ikke-brofaste øer kræver ekstra leveringstid pga. levering til færgeleje.

På travle handelsdage som Black Friday og i juletiden kan der forekomme længere leveringstider end sædvanligt.

Vores leverandører er GLS og DAO, hvor valg af transportør afhænger af forsendelsens størrelse og vægt.

Vi fraskriver os ansvar for uforudsete forsinkelser fra transportøren og er ikke erstatningspligtige for forsinkede leverancer, og forsinkelser berettiger ikke til ordreannullering.


priser for levering


  • I tilfælde af at en pakke returneres til Humør Møbler, fordi den ikke er blevet afhentet fra pakkeshoppen, vil der kunne pålægges et gebyr for genforsendelse. Kunden vil blive kontaktet for at arrangere en ny levering. Hvis pakken ikke ønskes gensendt, vil varen ikke kunne refunderes.
  • Hvis du ikke har mulighed for at være hjemme, når din ordre leveres, kan du vælge at få varen stillet. Dette ønske kan angives i feltet "Min ordre må afleveres, selvom jeg ikke er hjemme" under bestillingen. Vær opmærksom på, at hvis varen stilles, er det på dit eget ansvar! Vores transportpartner vil dokumentere, at varen er blevet afleveret på din adresse. Bemærk venligst, at vores produkter kan være følsomme over for kulde, dårligt vejr eller for meget sollys, så det er vigtigt at tage hensyn hertil.

Hvis ordren ikke må stilles, og der ikke er nogen hjemme når transportøren kommer, tages ordren med retur til nærmeste fragtcentral.
Du kan derefter kontakte os på tlf.: 20696740 eller den konkrete transportør for at aftale genudkørsel. I dette tilfælde skal du selv betale fragtomkostningerne.


Fragtskade

Det er vigtigt, at kunden selv inspicerer alle modtagne varer for eventuelle skader straks ved levering.

Hvis der ved levering konstateres synlige skader på både emballagen og indholdet, bør der tages billeder og emballagen gemmes som dokumentation.

Hvis emballagen er beskadiget ved levering, men produktet ser ud til at være intakt, bedes du bede fragtmanden om at notere "modtages med forbehold" på fragtbrevet ved levering.

Kontakt os på 20696740, så finder vi en løsning i fællesskab.


Kontakt Humør Møbler så hurtigt som muligt i enhver situation og indsend gerne en skriftlig anmeldelse til FRAGTSKADE inden for 24 timer med alle tilgængelige oplysninger, herunder billeder af både varen og emballagen.

Vi forbeholder os retten til at afvise skadesanmodninger, der ikke indeholder billedbeviser.

Humør Møbler fraskriver sig ethvert ansvar for fejlleveringer eller skader, som ikke er rapporteret indenfor den angivne tidsramme. Ved at acceptere dette, forpligter kunden sig til at foretage alle nødvendige undersøgelser og samarbejde med både Humør Møbler og fragtfirmaet for at lette eventuelle erstatningskrav eller omleveringer i tilfælde af fejlleveringer eller skadesanmodninger under forsendelsen.

Bemærk, at Humør Møbler ikke kan holdes ansvarlig for skader eller fejlleveringer forårsaget af kundens manglende overholdelse af korrekte modtagelsesprocedurer eller uforsvarlig opbevaring af varerne efter levering.


Generelle vilkår på træprodukter

Alle vores træprodukter er lavet af 100 % møbel tørt træ af høj kvalitet, ovntørret ned til ca. 10 % fugtighed. Selvom træet er møbel tørt, er det vigtigt at forstå, at træ er et hygroskopisk materiale, der absorberer og frigiver fugt baseret på den omgivende temperatur og luftfugtighed. Træet vil tilpasse sig over tid til det omgivende klima afhængigt af træsorten og dimensionerne.

Det er nødvendigt at placere træmøbler i et rum med normal stuetemperatur for at undgå skader. Undgå at placere produktet tæt på varmekilder som radiatorer eller brændeovne. Vi anbefaler altid at tilføje filtdupper under bordbenene, hvis bordet står direkte på flise- eller trægulve for at undgå skader på gulvet.

Vi har truffet alle nødvendige forholdsregler, men vi kan ikke garantere, at der ikke vil forekomme revner over tid. Revnedannelser er en naturlig proces ved træ og betragtes normalt ikke som en reklamation. I løbet af de første 14 dage er det vigtigt at undgå at placere glas eller andre genstande direkte på bordet, da olien skal hærde helt.

Vores mål er at sikre, at dine træmøbler holder i lang tid med korrekt pleje og vedligeholdelse. Har du spørgsmål eller brug for yderligere vejledning, er du velkommen til at kontakte os.


FORTRYDELSESRET

Når du afgiver en ordre på humoermoebler.dk, har du som forbruger i Danmark 14 dages fortrydelsesret. Denne ret gælder fra den dag, hvor du modtager varen. Hvis du har købt flere varer, har du mulighed for kun at fortryde dele af leveringen. Når du benytter dig af din fortrydelsesret, vil du få det fulde beløb, du har betalt for varen(e), refunderet hurtigst muligt og senest 14 dage efter modtagelsen af varen i den oprindelige stand. Tilbagebetalingen vil ske via samme betalingsmiddel, som blev anvendt ved købet. Vær opmærksom på, at serviceydelser såsom fragtomkostninger og ekstra udkørsel ikke refunderes.

Din fortrydelsesret kan delvist eller helt bortfalde, såfremt varens værdi er blevet forringet på grund af:

  • Varen er taget i brug.
  • Varen er beskadiget, mens du havde ansvaret for den.
  • Du ikke har fulgt de begrænsninger i fortrydelsesretten, der følger specialbestilte vare.
  • Du har håndteret varen på anden måde en nødvendigt, for at kunne fastslå varens art og egenskaber.


Returnering af varen og betaling af returomkostninger

For at benytte din fortrydelsesret skal du skriftligt informere os herom inden for 14 dage efter modtagelsen af dine varer. Vi beder dig venligst om ikke at returnere varer, før du har aftalt det med os. Når du har fået vores godkendelse, bedes du sende varerne retur så hurtigt som muligt, dog senest inden for 14 dage efter modtagelsen. Alle omkostninger ved returnering skal du selv dække.

Når du returnerer varer, er du ansvarlig for at sikre, at varen er forsvarligt emballeret og afsendt korrekt. Vi anbefaler at anvende en sporbar forsendelsesmetode samt at tegne en forsikring på returvarerne, da du selv bærer ansvaret for varen, indtil vi har modtaget den returnerede vare. Venligst vedlæg en kopi af din ordrebekræftelse eller anden dokumentation for dit køb. Udfyld returneringsformular her.

Ved bestilling af specialproducerede varer fx. plankebord, sofabord, el. højbord, er der INGEN fortrydelsesret efter at billeder af plankerne er godkendt.

Ved bestilling af specialproducerede ben, hylder og bordben i træ samt tilskåret ben, er ordren bindene efter betaling, og herefter er der INGEN fortrydelsesret.


Vi accepterer ikke pakker sendt med efterkrav. Returvarer skal sendes forsvarligt pakket til:

Humør Møbler

Hovvejen 4

7323 Give, Givskud


PERSONDATAPOLITIK

For at kunne indgå en aftale med os, beder vi dig om at give os følgende oplysninger:

Navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse.

Vi videregiver dine personoplysninger til GLS eller DAO, så de kan levere varen til dig.

Personoplysningerne bliver registreret hos humoermoebler.dk og opbevares i fem år, hvorefter de bliver slettet.

Udover dette samarbejder vi med flere andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Disse virksomheder behandler kun oplysningerne på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder udelukkende med databehandlere i EU eller i lande, der kan sikre tilstrækkelig beskyttelse af dine oplysninger.

Den dataansvarlige hos humoermoebler.dk er Henrik Atzen.

Som kunde hos humoermoebler.dk har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til at få indsigt i de oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du ifølge persondataloven, og du kan henvende dig ved at skrive til os på persondata@humoermoebler.dk


KLAGEMULIGHEDER  

Hvis du oplever problemer med dit køb, bedes du venligst kontakte Henrik Atzen enten via telefon på 20696740 eller via e-mail klagemulighed@humoermoebler.dk

. Vi stræber efter at finde en løsning, men hvis det ikke lykkes, har du mulighed for at sende en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via https://kpo.naevneneshus.dk/Public/Home/ChooseLoginProvider?returnUrl=https://kpo.naevneneshus.dk/External

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens klageportal her – https://ec.europa.eu/odr.

Det er vores mål at finde tilfredsstillende løsninger ved eventuelle uoverensstemmelser.

unsplash